Chiptuning

Læs alt om chiptuning - tuning af bilen i Aarhus

Du har sandsynligvis hørt om chiptuning, og i de flestes ører lyder det da også ret så spændende, at blot ved at trykke på nogle knapper, kan din bils ydeevne optimeres. Og det er da i grove træk også korrekt, men der er naturligvis flere nuancer til det end blot det.

Tuning af motoren

Hvad er chiptuning?

Først og fremmest er der flere måder, hvorpå man kan tune sin bils motor. De forskellige tuning-muligheder er følgende:

En økotuning er den mest simple, og sigter på at forbedre brændstoføkonomien i din bil, så den kører længere på literen.

En stage1-tuning vil også forbedre brændstoføkonomien, foruden at give flere hestekræfter og et øget moment.

En stage2-tuning, som vil give dig mulighed for at opleve sportslig kørsel i din bil ved simpelthen at sørge for en maksimal ydelse. Det indebærer flest mulige hestekræfter og mest muligt moment.

En stage3-tuning, som indebærer, at bilen placeres på et rullefelt, der gør det muligt at skræddersy tuningen til lige netop din bil. Denne form for chiptuning vil også omfatte udskiftning af visse komponenter, såsom intercooler, dyser, turbo, udstødning og lignende.

Er chiptuning overhovedet lovligt?

Det er klart, at det bestemt ikke er tilrådeligt at foretage ændringer på din bil, som ikke er lovlige eller sikre. Derfor skal du selvfølgelig kun få udført chiptuning udført af professionelle, der benytter lovligt udstyr, og ved alt om chiptuning. Chiptuning er lovligt, så længe din bil ikke larmer eller forurener mere efter indgrebet end før. Derudover gælder det, at chiptuningen selvfølgelig ikke må forværre bilens sikkerhed.

Har du spørgsmål?

Chiptuning af bil

Hvor lang tid tager det, og hvad koster det?

En chiptuning er en ret hurtigt overstået proces, som udføres via bilens OBD-stik. Det er det stik, som mekanikeren også benytter, når bilen skal fejlsøges i forbindelse med servicering. En chiptuning tager typisk ikke mere end halvanden times tid, men det afhænger meget af, hvilken bil, der er tale om. Ældre biler kan godt kræve lidt mere arbejde.

Når det kommer til den økonomiske omkostninger ved en chiptuning, er det ikke uoverstigelige priser, der arbejdes med. Som regel starter priserne ved 1.500 kroner og det er klart, at jo mere avanceret en chiptuning, der ønskes, desto dyrere vil den blive.

Hvilken effekt kan du forvente?

Igen afhænger resultatet af, hvilken bil, indgrebet udføres på. Chiptuning af biler uden turbo vil generelt resultere i 10 til 30 flere hestekræfter og 10 til 40 Nm i ekstra moment. Er der i stedet tale om biler med turbo, vil udbyttet formentlig være lidt større, idet der kan forventes at opnås 30 til 80 flere hestekræfter og 40 til 150 Nm i ekstra moment. I forhold til brændstoføkonomien vil både benzin- og dieselbiler kunne opnå en forbedring på mellem to og otte procent.

Under kølerhjelmen

Kan alle biler få en tuning?

De fleste biler kan få chiptuning, men det afhænger af bilmodellen og motortypen. Nogle biler har moderne motor kontrollere, som gør det svært at foretage ændringer, mens andre kan have let adgang til motoren. Det er vigtigt at undersøge om der er en chiptuning-løsning tilgængelig for din bil, før du beslutter dig for at få det gjort. Det kan også være en god idé at undersøge om det kan have negativ indvirkning på bilens garanti eller andre dele af bilen. Men alt dette kan vi hjælpe dig med, da vi har flere års erfaring med det.

Vi har altid en lånebil klar